Mandag samledes 4.500 landmænd i Odense i protest mod regeringens nye kvælstofregulering. For landmand Kaare Larsen er problemet ikke målet, men manglende forståelse for virkeligheden på markerne.

Formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, talte til medlemmerne fra en baggrund af halmballer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et smæk lyder fra en rød Valtra-traktor. Kaare Larsen hopper ud, sætter sig på hug i den våde mark og peger på et lille grønt rapsskud.

»Den her kan blive dyr for mig«.