Nordkoreas forsvarsminister, No Kwang-chol, er blevet afskediget som led i en rokade i landets militære ledelse.
Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA natten til søndag dansk tid.
Planerne om at udføre det, der kaldes en strukturel reorganisering, blev besluttet på et møde lørdag under ledelse af Nordkoreas leder, Kim Jong-un, lyder det fra KCNA.
No Kwang-chol er ikke blot blevet afskediget som forsvarsminister. Han er også blevet degraderet i den regerende partiledelse.
Her er han blevet første vicedirektør for afdelingen for ammunitionsindustrien, fremgår det.










