Politiet skal undersøge, om påstande mod Faderhuset kan føre til straffesag, skriver Kristeligt Dagblad.

Politiet vil undersøge de nye påstande om vold og overgreb i Faderhuset.

Det oplyser politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Allan Holm til Kristeligt Dagblad, efter at avisen har henvendt sig om sagen.

Påstandene er fremsat i bogen ’Barn af Faderhuset’, som udkom mandag og er skrevet af Politikens journalist Kristian Corfixen.

Det tidligere medlem Noah Rosendal fortæller i bogen, at lederne af bevægelsen afstraffede børnene ved ydmygelser, vold, hårdt fysisk arbejde, kontrol og isolation fra forældrene.