Paris Saint-Germain scorede to gange i tillægstiden og reddede et point mod Lille efter et vildt comeback.

De forsvarende franske mestre fra Paris Saint-Germain har ikke fået nogen nem start på Ligue 1-sæsonen.

Fredag aften reddede hovedstadsklubben dog et enkelt point på udebane mod Lille efter et vildt comeback i tillægstiden.

Islandske Hákon Arnar Haraldsson og Dilane Bakwa havde ellers sørget for, at hjemmeholdet havde en komfortabel 2-0-føring, da kampen gik ind i tillægstiden.

En fremragende scoring fra Vitinha efter et minuts tillægstid bragte så nyt håb til PSG, og få minutter senere gik det helt galt for Lille.