Debatindlæg afPelle Dragsted
Politisk ordfører for Enhedslisten
I Enhedslisten er vi stolte af at have gennemtrumfet den største skattelettelse i bunden i nyere tid.
Dørmand Dragsted. Sådan blev jeg kaldt i en kommentar fra Politikens chefredaktør Amalie Kestler, fordi jeg holder fast i Enhedslistens centrale valgløfte om at sikre billigere mad til danskerne ved at fjerne momsen på frugt og grønt og halvere den på alle fødevarer.
Morsomheden tager jeg gerne med. Men den misvisende kritik, efter at Enhedslisten har gennemtrumfet den største skattelettelse i bunden i nyere tid, vil jeg ikke lade stå uimodsagt.






