Mindst to Venstreprofiler går imod partilinjen, inden en ny kvælstoflov ventes vedtaget i næste uge. Partiets hovedforhandler slår fast, at Venstre er et grønt parti og stemmer for.

Vedtagelsen af en ny lov om udledning af kvælstof skaber uro i Venstre. Her sprøjter en landmand sin mark ved Ringsted. Foto: Thomas Borberg

Det var en af Jakob Ellemann-Jensens sidste interne kampe som formand for Venstre: at pålægge landbruget en CO2-afgift, som trods hård modstand fra flere af Ellemanns egne partifæller blev til virkelighed – med Venstres opbakning.

Nu minder kampen om en ny kvælstoflov til forveksling om slagsmålet om CO2-afgiften.