Myndighederne i Nepal har registreret 359 omkomne efter oversvømmelser og et voldsomt jordskred, der ramte grænseområdet mellem Nepal og Tibet onsdag. Tre personer er bekræftet døde i Tibet.

Det meddeler politiet i Nepal og kinesiske statsmedier torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Videoer fra et af de ramte områder viser enorme mængder vand og mudder, der med stor kraft rammer bygninger, veje, busser og biler.

Ifølge USA’s Geologiske Undersøgelse (USGS) kollapsede en gletsjer i Himalaya forud for jordskreddet. Det sendte en lavine af is og klippestykker ned gennem floden Lhende Khola, som løber i den bjergrige grænseregion.

Det resulterede i et jordskred og oversvømmelser på begge sider af grænsen.