Debatindlæg afNor Sisden
Kreativ direktør og forfatter Akademiets Skoler
Vi taler meget om ensomhed blandt pensionister. Men hvad med den ensomhed, der opstår, når man er den sidste i venneflokken, der stadig går på arbejde?
Jeg er på vej mod de 69 år og arbejder stadig. Jeg elsker mit arbejde og har ikke umiddelbart planer om at stoppe. Ikke fordi jeg ikke kan forestille mig et liv uden arbejde, men fordi jeg stadig har lyst til at være med. Til at blive udfordret. Lære nyt. Følge med i, hvad der sker omkring mig. Være en del af det maskineri, som samfundet nu engang er.
Mine venner har så godt som alle forladt arbejdsmarkedet. Og det ændrer mere, end jeg havde forestillet mig.
