50 år: Alexander Skarsgård vader ikke i den slags store hovedroller, der giver respekt blandt kollegerne. Men han er der, hvor det gælder i Hollywood: i bladene og talkshowene.
Alexander Skarsgård kan snart ses i filmen 'Wicker', hvor han spiller en mand, der er lavet af pileflet. Ja, pileflet. Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
I sin næste film spiller han en mand, en potent mand, der er lavet af pileflet.
I traileren ser den oven i købet lovende ud, og det er vist historiens mest virile pilefletmand.
Og i hvert fald demonstrerer rollen, at Skarsgård gradvis er blevet modigere i de senere år. Det er, som om han selv er begyndt at tro på, at der er et liv hinsides den solbrune sixpack.






