Endelig er Lina Wolff taget til barndommens land, til ’dark Skåne’, til sovebyen Hörby, hvor hun selv voksede op. Det er der kommet en grusom og gribende roman ud af.

Lina Wolff har modtaget Augustprisen to gange. Senest for ’Ligene vi begravede’.

Lyt til artiklen

Henter...

Motivet er ikke nyt. I hvert fald ikke på film, hvor kultklassikeren ’I Spit on Your Grave’ (1978) én gang for alle gjorde voldtægtsofferets hævnmission til en af horrorfilmens subgenrer. Men heller ikke i litteraturen, hvor allerede middelalderens folkeviser skildrede voldtægt og hævndrab, som i riddervisen ’Hr. Ebbes Døtre’, hvor to skønjomfruer stikker deres voldtægtsmand ned lige foran kirkealteret. Og dog føles motivet ikke mindre aktuelt i vor egen tid, hvor der til stadighed er nok at hævne. Hvor Epstein-sagen har rullet i al sin hårrejsende grufuldhed. Hvor partnerdrab, der hovedsageligt rammer kvinder, stadig er den hyppigste drabstype.