Lille dreng havde brud på ribben, fingre og underben samt skader i munden. Forældre nægter sig skyldige i vold.
Lyt til artiklen
Henter...
På skift afgiver et anholdt forældrepar fredag eftermiddag forklaring ved Retten i Glostrup i relation til Københavns Vestegns Politis sigtelse om særdeles grov vold udøvet mod deres nyfødte tvillinger gennem to måneder. Forældrene bliver på skift ført ud og ind ad døren til retslokale 102 i retsbygningen i Glostrup, hvor en anklager fra Københavns Vestegns Politi har besluttet, at forældrene skal stilles for en dommer med henblik på varetægtsfængsling.
Hvad de hver især fortæller, forbliver foreløbig uvist, da dommer Kristoffer Gammelgaard Petersen har besluttet, at retsmødet af hensyn til politiets videre efterforskning skal foregå for lukkede døre. Tilhørere og presse må derfor vente uden for retslokalet, mens grundlovsforhøret foregår.






