En mand, som muligvis er sigtet for at have medvirket til frihedsberøvelse, meldes død natten til onsdag. De fleste oplysninger i sagen kommer fra Ungarn, mens dansk politi ikke har nogen kommentarer.
Lyt til artiklen
Henter...
Halvanden uge efter at en 15-årig pige forsvandt fra den østjyske by Hedensted og efterfølgende blev fundet i Ungarn, er der fortsat stor mystik om sagen og ikke mindst om de to personer, som er blevet sigtet for at have bortført pigen og kørt hende til Ungarn i en bil.
Sydøstjyllands Politi forholder sig tavst og har fået nedlagt referatforbud fra det retsmøde, som kunne have kastet lidt mere lys over, hvad der er sket i sagen med den 15-årige pige, der efter nogle dage blev fundet i tilsyneladende god behold i Ungarn.






