Lyt til artiklen

Henter...

Allan Beier og Katrine Asthing skulle have været med i den nye sæson af ’Gift ved første blik’, men DR har klippet parret ud efter optagelserne. Nu kritiserer parret DR’s håndtering af situationen.

Ifølge dem er de blevet efterladt uden en entydig forklaring på, hvorfor de ikke kommer til at være med, og de føler sig dårligt behandlet, fortæller de i interviews med B.T., Ekstra Bladet og TV 2.

»Jeg er blevet efterladt helt alene. Det er det største svigt, jeg har oplevet«, siger 39-årige Katrine Asthing til B.T.