Politi og redning rykkede til Sydhavnen onsdag efter en anmeldelse vedrørende en drukneulykke.
Lyt til artiklen
Henter...
En 50-årig kvinde er død i en drukneulykke i Sydhavnen i København, skriver mediet Presse-Fotos.dk, ligesom vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi bekræfter det over for Ekstra Bladet. Kvindens pårørende er underrettet.
Politi og redning rykkede ud til stedet efter at have fået en anmeldelse klokken 09.41, skriver Presse-Fotos.dk. Her blev der ifølge vagtchefen ydet førstehjælp, men kvinden blev kort efter erklæret død.






