Lyt til artiklen

Henter...

En dommer i Retten på Frederiksberg har løsladt en 22-årig mand, der i forrige weekend blev skudt af politiet i Tingbjerg i København, oplyser forsvarsadvokat Martin Due Lomholdt.

Den 22-årige mand var den 2. august, dagen efter at han var blevet skudt, ikke i stand til at møde i retten, og i dommervagten i Københavns Byret vurderede en dommer, at der på baggrund af det foreløbige materiale fra politiet var tilstrækkeligt grundlag for at fængsle manden in absentia.

Men ved tirsdagens retsmøde ved Retten på Frederiksberg, hvor sagen i mellemtiden er overgået til, foreviste Martin Due Lomholdt en videosekvens, som ikke var blevet fremlagt ved det første retsmøde.