Den er en kur mod skærmhjerne, og måske er det den bedste roman, der findes, skriver Felix Thorsen Katzenelson i denne klumme.
I begyndelsen af Inger Christensens karriere, årevis inden de uomgængelige hovedværker ’Alfabet’ og ’Sommerfugledalen’, udgav hun en roman, som er så smuk, og som man bliver rundtosset af. Arkivfoto: Jacob Maarbjerg
Lyt til artiklen
Henter...
Når man har læst den og lagt den fra sig, bliver den uforståelig igen. Den giver kun mening, når man er inde i den. Men, det lover jeg, der er så smukt derinde.
