Lyt til artiklen
Henter...
Forkert vinder blev udråbt på 2. etape af Danmark Rundt. Wout van Aert får etapesejr på bagkant efter målfoto.
Den australske cykelrytter Jensen Plowright (Alpecin) blev torsdag fejret og interviewet som vinder af 2. etape af PostNord Danmark Rundt, da han i første omgang øjensynligt overspurtede den belgiske stjerne Wout van Aert (Visma) i massespurten i Skive.
Men efter at have genset målfotoet blev vinderinterviewet vekslet til et taberinterview, da det viste sig, at van Aert (Visma) faktisk krydsede målstregen først. Så Plowright fik fejret sejren for tidligt.














