Lyt til artiklen
Henter...
Blot én kamp inde i sæsonen er Alexander Zorniger fortid som cheftræner i OB. Den fynske klub har ophævet samarbejdet med cheftræneren. Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside. Samarbejdsvanskeligheder er en af årsagerne.
»Timingen er sjældent optimal for den her type beslutninger, men vi kan og vil ikke gå på kompromis med vores identitet og den kurs, som er sat for klubben. Som organisation er vi afhængige af sammenhængskraften, og det slid, der har været på den, har ikke været foreneligt med de ambitioner, der ligger foran OB«, lyder det fra sportsdirektør Troels Bech.
»Der er ingen over klubben, og dette gælder for os alle. Vi vil gerne takke Alexander for hans dedikerede indsats for klubben og ønsker ham held og lykke fremadrettet«, siger Troels Bech.







