60 år: Rapper, manuskriptforfatter og instruktør Nikolaj Peyk har gjort karriere på at gøre præcis det, han havde lyst til. Men nogle gange kunne han godt drømme om at have været lidt mere udholdende.
Lyt til artiklen
Henter...
Hvornår blev du voksen?
»Da jeg blev forælder og fik min søn, som nu er 18. Det gik op for mig, at jeg ikke er den sol, som alle planeter drejer sig om. Det var ret sundt at opdage. Men jeg tror først, jeg for alvor følte mig voksen, da jeg i går sad sammen med min mor og prøvede at grave mig gennem hendes e-Boks og finde ud af, hvad hun skulle gøre i forbindelse med min fars dødsfald. Det var jeg sgu ikke særlig god til«.






