Lyt til artiklen
Henter...
Artiklen er opdateret kl. 17.12, efter at Temu har oplyst, at platformen stopper salg af flere solcremer.
E-handelsplatformen Temu stopper salg af flere solcremer efter kritik af produkternes evne til at beskytte mod solen, oplyser Temu i en meddelelse til Ritzau. Meldingen kommer, efter at en ny laboratorietest har vist, at flere solcremer fra platformen slet ikke giver den lovede beskyttelse mod solens stråler.
Det er Forbrugerrådet Tænk, der i samarbejde med europæiske forbrugerorganisationer har testet i alt 10 solcremer fra de kinesiske handelsplatforme Temu, Shein og AliExpress. Fire af de testede solcremer er købt på Temu. Her viser resultaterne, at en af platformens solcremer slet ikke beskytter mod solen, mens to beskytter »væsentligt dårligere end angivet på emballagen«.








