Lyt til artiklen

Henter...

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ophæver midlertidigt suspenderingen af Ruslands olympiske komité. Det betyder, at russiske atleter igen kan repræsentere Rusland og ikke behøver at deltage under neutralt flag ved kommende olympiske lege, skriver komitéen på sin hjemmeside tirsdag.

Den russiske olympiske komité har været udelukket af IOC siden oktober 2023 som følge af invasionen af Ukraine. Hvorvidt det russiske flag og den russiske nationalsang igen må være en del af de olympiske lege, vil blive besluttet af IOC på et »passende tidspunkt«, lyder det.

Men IOC vil fortsat ikke afholde turneringer i Rusland og den russiske regering vil heller ikke blive inviteret til IOC-arrangementer.