Som fattigt barn i Kalundborg fandt Maja Lisa Engelhardt ud af, at selv mennesker som hun kunne blive kunstnere. Dengang fandt hun også ud af, at man kan starte en samling uden at have noget at købe den for.

I Maja Lisa Engelhardts atelier er der lyst og luftigt. Kunstværkerne hænger ikke tæt som inde i huset, men hun har en stor tegning af P.C. Skovgaard, der udsmykkede Viborg Domkirke (som Engelhardt har lavet porten til) og et tryk af J.F. Willumsen. Foto: Miriam Dalsgaard

Lyt til artiklen

Henter...

Trapperummet til førstesalen er tæt plastret til med især landskabsmalerier fra guldalderen. Det er åbenlyst, at her bor en samler, og det er netop på grund af Maja Lisa Engelhardts samling, at vi er på besøg.