Hun har endnu ikke udgivet et helt album, men hun bliver råspillet i radioen, veteraner sender bud efter hende, og anmelderne har armene over hovedet. Veronika Rud står på større og større scener. Og når hun står der, åbner hun en direkte forbindelse til publikum ved at dele ud af noget helt personligt.

Veronika Rud siger, at hun ikke er et naturtalent, men bare har øvet virkelig meget. »Og jeg synes selv, at der er meget lang vej endnu«. Foto: Jacob Ehrbahn

Lyt til artiklen

Henter...

Da Veronika Rud og hendes band kommer ind på scenen, bryder jubelen ud. »Åh, gud!«, udbryder sangeren i mikrofonen og smiler lidt sammenbidt.