Nekrolog: Gregers Dirckinck-Holmfeld nåede massivt meget i løbet af sit lange liv: musik, journalistik, bøger og teater. Altid sirligt og skarpt, altid loyalt og vidende.

Gregers Dirckinck-Holmfeld stod for banebrydende kulturformidling på DR og fortsatte som kritiker på sin egen hjemmeside frem til starten af 2024. Han blev 93 år. Foto: Emil Agerskov

Lyt til artiklen

Henter...

Det er ikke forkert at sige, at med Gregers Dirckinck-Holmfelds død er en af de allersidste fra den gamle verden gået bort. For han var født i det, man uden at overdrive kan kalde for gamle dage. Og han repræsenterede da også verden af i går i en vis forstand. Samtidig var han også – næsten til det sidste – et moderne menneske, der så sin samtid direkte i øjnene og brugte den aktuelle teknologi til at formidle sine indsigter.