Den lovpligtige indberetning og offentliggørelse af regnskaber viser, at Trump-familiens virksomheder har været ekstremt lukrative i 2025, især inden for kryptovaluta.

Lyt til artiklen

Henter...

Præsident Donald Trump har skovlet penge ind i sit første år tilbage i Det Hvide Hus. Nye regnskaber viser, at alene familiens forretning med kryptovaluta har givet en bruttoindtjening på omkring 1,4 milliarder dollar (9,1 milliarder kroner).

Samlet set har Trump haft en bruttoindtjening på mindst 2,2 milliarder dollar (14,4 milliarder kroner). Det tal omfatter også andre dele af hans forretningsimperium, blandt andet ejendomme. Til sammenligning var bruttoindtjeningen mindst 622 millioner dollar (4 milliarder kroner) i hele 2024, før han altså atter blev præsident.