Finansanalytiker Andreas Steno Larsen er godt og grundigt træt af sommerens sportsfest i København. Han mener, at arrangementerne tager borgerne som gidsler, mens lokale forretningsdrivende betaler prisen.
Lyt til artiklen
Henter...
Copenhagen Marathon, Royal Run, Copenhagen Sprint, IRONMAN Copenhagen, Christiansborg Rundt, DHL stafetten, CPH Half, VM i landevejsløb ... Og listen fortsætter.
Hovedstadens kalender er spækket med spandex. Og mens nogle glæder sig til at snøre carbonskoene i junisolen, er sommerhalvårets tætpakkede eventprogram for andre en tilbagevendende tålmodighedstest. Det er afspærrede veje og trafikkaos. Tomme hylder i kioskerne og kø til cafeerne.






