’Bachelorette’ endte uden de store sammenbrud og med så meget taknemmelighed, at programmet til tider lignede et dannelseskursus med drinks og bar overkrop. Eva Eistrup og Marie Andersen gør status over en charmerende sæson.

Lyt til artiklen

Henter...

Obs: Artiklen indeholder spoilere af ’Bachelorette’.

Marie Andersen: Hej Eva, så starter vi lige finaleugen med mig, der sidder og tuder foran min lille, dumme skærm, da Mie sender Lauritz hjem. Tårerne fordamper dog lynhurtigt, da den fjantede duo bryder ud i en ‘High School Musical’-ballade. Men et kort øjeblik føltes det voksent og fint, selv om det selvfølgelig ikke skulle være de to.