Semjon Skrepetskij, der har lavet karikaturtegninger af Vladimir Putin, blev skudt flere gange mandag morgen.
Lyt til artiklen
Henter...
En mistænkt er blevet anholdt i Polen i sagen om drabet på den russiske kunstner og satiretegner Semjon Skrepetskij, skriver Polens premierminister, Donald Tusk, på det sociale medie X.
Den mistænkte blev anholdt i den polske by Lublin. Der er tale om en mand, der var i besiddelse af et georgisk pas. Det er uvist, om han reelt er georgisk statsborger, og hvilken nationalitet han har, hvis det ikke er tilfældet. I forvejen er to belarusiske statsborgere anholdt i sagen.











