Lyt til artiklen

Henter...

Aktiviteten blandt boligkøbere, der er på jagt efter et sommerhus i Danmark, er steget, som året er skredet frem. Det var også tilfældet i maj, hvor der blev solgt 1.158 sommerhuse, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

»Sommerhusene er den eneste boligtype, der er solgt flere af i maj i år end i samme måned sidste år«, siger Birgit Daetz, der er økonom hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

»Det er især i Vestjylland og Nordsjælland, der viser sig flere købere, men også landsdele som Vest- og Sydsjælland og Nordjylland holder niveauet fra maj sidste år«, lyder det videre.