Lyt til artiklen

Henter...

USA’s præsident, Donald Trump, har underskrevet et forståelsespapir i en aftale med Iran. Det fremgår af en video delt af Det Hvide Hus på det sociale medie X natten til torsdag dansk tid.

Trump har onsdag været i Frankrig i forbindelse med et G7-topmøde, hvor han har deltaget i en middag med blandt andet Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på Versailles-slottet. I videoen fra slottet kan Trump ses underskrive dokumentet, hvorefter de tilstedeværende – heriblandt sidemanden Macron – klapper.

På vej ud fra Versailles bekræftede Trump ifølge mediet BBC, at han har sat sin underskrift på aftalen.