Lyt til artiklen
Henter...
Offensiven sprudlede i perioder, da England åbnede VM-slutrunden med en 4-2-sejr over Kroatien. Harry Kane stod for englændernes to scoringer i første halvleg, hvor det begge gange lykkedes Kroatien at svare igen.
Det var ikke tilfældet efter sidebyttet, hvor Jude Bellingham hurtigt bragte England foran. En flyvende Dominik Livakovic i målet holdt kroaterne inde i opgøret, men til sidst lukkede Marcus Rashford festen. Dermed fik England den perfekte start i gruppe L, hvor Ghana og Panama spiller natten til torsdag dansk tid.
En tempofyldt første halvleg blev kickstartet efter få minutter, da Luka Modric kom for sent og sparkede Noni Madueke ned i det kroatiske felt. Harry Kane brændte noget uvant straffesparket, men keeper Dominik Livakovic var gået for tidligt, og så blev der dømt omspark. I andet forsøg svigtede Kane ikke.











