Lyt til artiklen
Henter...
USA’s præsident, Donald Trump, overværer søndag et kampsportsstævne på plænen ved Det Hvide Hus, viser billeder fra begivenheden.
Trump, der søndag fylder 80 år, viste sig på balkonen i Det Hvide Hus omkring klokken 20.30 lokal tid sammen med Dana White, der er direktør for UFC, som arrangerer stævnet. UFC står for Ultimate Fighting Championship.
Efter at den amerikanske nationalsang var blevet spillet, og 12 jagerfly havde krydset himlen, bevægede Trump og White sig ned på tilskuerpladser ved siden af et stort bur, hvor kampene foregår. Trump sidder på første række tæt ved det ottekantede bur. Ud over Dana White har præsidenten selskab af flere familiemedlemmer – blandt andet sønnen Donald Trump Jr.












