Ruslands krig mod Ukraine er kørt fast i en stillingskrig, hvor dronerne overvåger en flere kilometer bred zone, og soldaterne graver sig ned i små dækningshuller.

En soldat viser vej gennem en landsby ved den yderste frontlinje øst for Zaporizjzja i februar 2023, da krigen havde varet et år. Foto: Martin Lehmann

Lyt til artiklen

Henter...

Krigen i Ukraine er ofte blevet sammenlignet med Første Verdenskrig på grund af dens brutale infanterifremstød og svære tab. Men alene tanken om, at den på nogen måde skulle overgå en krig, der var så lang og blodig, at franske soldater med udtrykket ’la der des ders’ efter 1918 håbede, at den ville blive ’den allersidste’, forekom engang at være utænkelig.