For anden gang i karrieren skal portugiseren José Mourinho være cheftræner for Real Madrid.

Lyt til artiklen

Henter...

Det har været længe undervejs, og nu er det endegyldigt på plads. Real Madrid bekræftede torsdag aften, at José Mourinho er ansat som cheftræner frem til sommeren 2029, oplyser den spanske fodboldklub på sin hjemmeside.

Tidligere på ugen oplyste Benfica, at Real Madrid ville købe Mourinho fri af sin kontrakt i den portugisiske klub. Nu er det så officielt sket. Det koster Real Madrid 15 millioner euro at hente Mourinho til den spanske hovedstad. Det svarer til 112 millioner danske kroner.