Tre ebolatestlaboratorier afventer nye forsyninger, før de kan fortsætte arbejdet med at teste i DR Congo.

Lyt til artiklen

Henter...

Antallet af bekræftede tilfælde af ebola er steget til 635 i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), viser tal fra landets regering ifølge Reuters. Blandt de 635 bekræftede tilfælde er der 127 dødsfald, lyder det desuden.

Mens udbruddet af Bundibugyo-ebolavarianten fortsætter med at stige, er tre laboratorier i landet løbet tør for udstyr til at teste for virus, oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge Reuters onsdag. Laboratorierne afventer derfor nye forsyninger, før de kan fortsætte arbejdet med at teste de ophobede prøver.