Regeringens politik vil gøre Danmark mere lige, siger regeringen selv. Men samtidig vil regeringen gennemføre så meget politik, som højner uligheden, at det samlet set ender med stort set at gå i nul.

Lyt til artiklen

Henter...

Danmark bliver mere lige som følge af den nye regerings politik. Det sagde regeringen meget klart i sidste uge. Men når man går regeringens politik efter i sømmene, bliver det knap så klart, om Danmark reelt vil blive ret meget mere lige.

Sandt er det, at regeringen foreslår nogle tiltag, som utvivlsomt vil skabe mere lighed – herunder lavere moms på fødevarer. Men regeringen vil også gennemføre en række indgreb, der lige så sikkert vil øge uligheden – herunder skattelettelser til højtlønnede.