FDM er bekymret for, om den lovede forbedring af trafiksikkerheden nu også indfinder sig, og opfordrer myndighederne til at holde skarpt øje med Tesla-ulykker i den kommende tid.
Lyt til artiklen
Henter...
Med godkendelsen af Teslas førerløse teknologi har de danske trafikmyndigheder taget et »overraskende og spændende« skridt, siger Torben Lund Kudsk, politisk chef i FDM, bilisternes forening.
Danmark er det fjerde EU-land, der har godkendt det selvkørende system fra Tesla – som dog ikke må overlades til selv at køre. Bilisten skal aktivt overvåge, at den opfører sig, som den skal, og til enhver tid være parat til at gribe ind. FDM vurderer, at omkring 30.000 danske Tesla-ejere har den hardware, der kræves.















