Radikale står på mål for regeringens stramme udlændingepolitik, men partiets nye udlændingeordfører vil gerne tale om integrationens succeshistorier.
»Sammenligner vi med resten af verden, har Danmark faktisk førertrøjen, når det kommer til integration. Det skal vi beholde og udvikle«, siger 30-årige Magnus Georg Jensen, nyvalgt radikalt folketingsmedlem, der tirsdag blev udpeget som udlændinge- og integrationsordfører. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen
Henter...
Det Radikale Venstre er regeringens svage led, når det gælder ønsket om at kommunikere en uændret stram udlændingepolitik. Partiet har i årtier været yndlingsaversionen både hos højrefløjens originale strammere og de længe omvendte socialdemokrater, der har skiftedes til at vrænge ad de naive humanister hos Radikale Venstre.






