Lyt til artiklen
Henter...
Repræsentanternes Hus, der er det ene kammer i USA’s kongres, har onsdag stemt for et lovforslag, der har til formål at stoppe krigen i Iran, indtil den godkendes af Kongressen, skriver nyhedsbureauet Reuters.
215 stemte for forslaget, mens 208 stemte imod. Fire republikanere stemte med demokraterne for lovforslaget. Da forslaget var stemt igennem, udbrød der jubel i salen, skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).
Det er ifølge nyhedsbureauet AFP første gang, at det republikansk-kontrollerede Repræsentanternes Hus har godkendt et tiltag, der forsøger at tvinge USA’s præsident, Donald Trump, til at nedtrappe de militære operationer i Iran.










