Frederik Lind Køppen tror selv, at han er »decideret farlig«. Det er forkert. I sin digtsamling giver han ingen løsninger og bliver først farlig, når han omfavnes af konservative kulturpolitikere.
Måske er det alt for politisk at læse ’Stjernens navn er malurt’. Måske vil Køppen vise et ekstremt ubehag i kulturen for så med korte penselstrøg at skitsere et rige, som ikke er af denne verden, skriver professor emeritus Ole Thyssen. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
Henter...
Med lidt fantasi kan man opfinde de særeste ting. Man kan forestille sig, at Situationens Generalstab holder et møde, hvor Kasper Støvfnug, familien Selvsving, Marianne Stridsen og et par stykker til sætter sig omkring mahognibordet. De har en vigtig dagsorden: Venstrefløjen er en samling udslukte kratere, løbet tør for lava, mens højrefløjen, trods politisk succes over hele verden, ikke formår at sætte en kulturel dagsorden. En messias må findes, så den gamle verdens fordærv kan afsløres, og vejen banes for en ny verden, hvor traditionen, familien og nationen blomstrer.







