Det er i den grad værd at følge den store Shakespeare-skuespiller Judi Dench drage i fodsporene på sin danske, adelige forfader, skriver Bo Tao Michaëlis i denne klumme.

Dame Judi Dench er vokset op med Shakespeares værker og har optrådt med dem gennem hele sin karriere. Her er hun i Sam Wanamaker Playhouse, the Globe Theatre i London.

Lyt til artiklen

Henter...

Dame Judith Olivia Dench er internationalt kendt som James Bonds chef M i otte film om Agent 007. Men blandt verdens teaterfolk er hun berømt som en af de største Shakespeare-skuespillere nogensinde. Hun har fra sin ungdom og til i dag som næsten blind 90-årig spillet alle bardens store kvinderoller. Ofelia, Julia og Kleopatra og selvfølgelig Lady Macbeth.