Lyt til artiklen

Henter...

Efter mere end 70 målløse minutters ishockey blev finske Konsta Helenius helten i VM-finalen mod de schweiziske værter. Den 20-årige forward sendte pucken i netmaskerne i 11. overtidsminut og sørgede for en finsk 1-0-finalesejr over Schweiz. Det er femte gang, at Finland bliver verdensmester i ishockey. Senest var i 2022.

Dermed fortsætter den schweiziske VM-forbandelse. Schweiz har fortsat ikke vundet verdensmesterskabet. I år er tredje år i træk, at schweizerne taber finalen. Sidste år blev det også til et finalenederlag i overtid. Dengang mod USA. Schweiz er nu oppe på fem VM-finaler, uden det er blevet til guld.

I år lod det ellers til, at det skulle være. Som værtsnation har det schweiziske kollektiv vist imponerende styrke og vundet samtlige kampe forud for VM-finalen. Men de finske stjerner forpurrede altså hjemmebanetriumfen.