80 år: Jens Smærup Sørensen har på sin egen lavmælte facon sat et både kunstnerisk, personligt og samfundskritisk aftryk på dansk litteraturhistorie.
Jens Smærup Sørensen begyndte som digter i 1971, men udviklede sig siden til en af dansk litteraturs store prosaister. Ofte skriver han om den egn, de vilkår og mennesker, han kender fra sin opvækst i Nordjylland. (arkivfoto) Foto: Joachim Ladefoged
Lyt til artiklen
Henter...
Jens Smærup Sørensen er opkaldt efter sin farbror Jens, og han er vokset op på gården Jensminde. Men efter at han tog en uddannelse og blev forfatter, kunne hans far ikke længere helt huske, hvad han hed. Som om afstanden mellem farens gamle bondeverden og sønnens akademiske verden var blevet for stor.






