Lyt til artiklen

Henter...

Forfatter, digter og kulturjournalist Bo Green Jensen er sovet stille ind fredag morgen omgivet af sin nærmeste familie i en alder af 70 år, oplyser familien på vegne af hans tre døtre, Ava, Rose og Laura, til Ritzau.

»Vi har mistet en elsket søn, mand, far og ven, og dansk litteratur har mistet en markant stemme«, udtaler familien og »takker for den omsorg og varme, som har omgivet Bo gennem den sidste tid«.

Familien oplyser ikke, hvad Bo Green Jensen er død af. Han fortalte selv i et større interview med Kristeligt Dagblad i december 2025, at han havde nyrekræft i stadie fire og var terminalt syg.