Lyt til artiklen

Henter...

I Viborg Byråd stemte fire medlemmer af Danmarksdemokraterne i februar ja til et solcelleprojekt på 62 hektar, skriver DR.

De er alle fortsat medlem af partiet, selv om der er »nogle meget klare røde linjer«, og en af disse er, at man ikke skal »stemme for jernmarker«, som formand Inger Støjberg formulerede det torsdag. Her ekskluderede partiet kommunalbestyrelsesmedlem Lars Westergaard fra Thisted for at stemme ja til et solcelleanlæg på 40 hektar.

Sagerne kan dog ikke sammenlignes, lyder det fra politisk ordfører til DR. Da Danmarksdemokraterne gik med i konstitueringsaftalen i Viborg efter kommunalvalget i 2025, blev det skrevet ind, at planlægningen af ikke-vedtagne VE-anlæg skulle stoppe. VE-anlæg dækker over produktion af vedvarende energi. Det kan derfor både gælde solceller og vindmøller.