Børn og unge føler sig i dag presset af forventningerne, og jeg tror, en stor del af presset kommer fra, at man føler sig tvunget ind i at skulle præstere på én bestemt måde.
Kollage: Mads D'Alterio Djervig. Originalfoto: Pexels
Lyt til artiklen
Henter...
For nylig sad jeg og lyttede til DR P1’s debat ’Alle børnene fik 10, undtagen Bo, han fik 2’. Undervejs nikkede jeg til mange af argumenterne, men en tanke blev ved med at melde sig: Hvor er snakken om systemet i sig selv? Hvor er debatten om, hvorvidt karaktererne overhovedet er et retfærdigt pejlemærke for, hvad der rent faktisk er kompetencer ude i samfundet?







