Politiet mener, at der er medgerningsmænd på fri fod i sag om granat, der eksploderede mandag og sårede mand.

Lyt til artiklen

Henter...

To unge mænd nægter sig skyldige i drabsforsøg ved at have sprængt en håndgranat i en gård på Kurvemagerstien på Amager mandag aften. Det gør de tirsdag eftermiddag i Københavns Byrets dommervagt ved Vestre Fængsel i København. Her er retsmødet indledt lidt efter klokken 15.00.

De to mænd, der er danske statsborgere på 19 og 20 år, er sigtet for at have fragtet håndgranaten til adressen, og den ældste af de to kastede angiveligt håndgranaten ind i en gård, der hører til en beboelsesejendom. En 31-årig mand befandt sig i gården, da håndgranaten detonerede, og han har fået så omfattende skader, at han forventes at dø. Det fremgår af sigtelsen, der tirsdag er læst op i retsmødet.