Udefra ligner det bare ethvert andet faldefærdigt murstenshus, men bag hoveddøren findes et kæmpe kunstværk lavet af en maler, der selv havde ægte malerier af blandt andre Picasso, Miró og Giacometti i sin samling. Richard Winther var både meget rig og meget sær og blev hurtigt et samtaleemne oppe i Brugsen, da han flyttede til landsbyen og lod en hest rådne i haven, mens han på uforståelig vis fik besøg af den ene smukke, unge kvinde efter den anden.
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
Henter...
I 1990’erne flyttede der noget så gammeldags som et renæssancemenneske ind i et godt slidt hus i den lille by Vindeby. En kroget mand med langt skæg og sære vaner.
Han var rig. Men også nærig ud over det almindelige.







