Lyt til artiklen
Henter...
Gabriel Attal, en tidligere fransk premierminister og centrumspolitiker, har meldt sig på banen som præsidentkandidat ved valget i Frankrig i 2027, skriver nyhedsbureauet AFP. Attal står i spidsen for det socialliberale parti Renaissance. Partiet blev stiftet af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.
»Jeg kan ikke længere holde denne form for fransk politik ud, hvor det blot er 50 nuancer af håndtering af tilbagegang«, siger Attal på et pressemøde ifølge AFP.
»Efter at have rejst meget rundt i Frankrig og mødt mange franskmænd er jeg nået frem til en overbevisning og en meget stærk en af slagsen om, at vores bedste kapitler stadig ligger foran os«.










