Lyt til artiklen

Henter...

Ni boligejere, der er uenige i ejendomsvurderinger af deres bolig, vil få afprøvet deres sager ved landsretten, skriver Jyllands-Posten. Sagerne er ifølge avisen vurderet til at have principiel karakter og kan derfor få betydning for ejendomsvurderingerne af mange danskeres boliger.

Skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionsfirmaet BDO tør ikke tænke på konsekvenserne, hvis borgerne vinder i landsretten.

»Det er vældig interessant det her, og en meget spændende udvikling med store perspektiver, hvis borgerne vinder. Som skatteekspert kan man nærmest ikke ønske sig noget bedre, end at det løftes op på et højt niveau ved domstolene«, siger Henning Boye Hansen til Jyllands-Posten.